Så havde kærestens moster fødselsdag , og her var jeg igen så heldig at få lov at lave en flot fødselsdagskage, og igen skulle jeg jo vælge et personligt tema. Så her valgte jeg at kagen skulle have et Keltisk design da dette ville passe perfekt til modtageren som også har en keltisk tatovering.
Ved mine 2 andre kager jeg har lavet , har jeg haft samlet mig en masse inspiration hos andre kagebloggere , men denne gang kunne jeg ingen inspiration hente da jeg desværre ikke kunne finde andre der havde lavet en kage med keltisk design, så denne gang måtte min inspiration komme fra nettet og bøger med keltiske mønstre.
Kagen er ligesom mine andre to lavet med alm. bagte lagkagebunde, som er samlet skiftevis med Hindbær Mousse og Toblerone creme hvorefter den er opsmurt med smørecreme. Kagen er herefter overtrukket med hvidt fondant fra Wilton som jeg ikke har haft prøvet før, men som fungerede super godt og var nemt at arbejde med . Pynten er her også lavet af den hvide fondant fra Wilton som jeg har farvet/"malet" med Metallic Food Paint i Dark Gold.
Det Keltiske mønster op på kagen samt keltiske knude mønster på siden har jeg haft fundet på nettet og printet ud hvor jeg så har haft tegnet det over på bagepapir og herefter lagt på fondant og skåret det ud. Dette var dog lidt svært at få til at se ud som det flotte mønster på bagepapiret , men blev dog alligvel okay tilfreds med det , og øvelse gør jo mester. Det vigtigste var også at modtageren blev glad for den og det gjorde hun bestemt :)
Så nu glæder jeg mig til at kunne få lov at lave min næste kage, som forhåbentlig bliver snart , man bliver jo helt afhængig :-)